Vi træder ind i den hyggeligste park, en catfish farm. Det er en park, stor junglehave med den sjoveste kombination af dyr. Over alt er der vandløb, søer og små floder.
Vi går igennem parken omgivet af palmer, blomster og smukke træer. Vi går over de mindste små skæve broer, og går på sten ved de små vandløb. I vandet er der catfish, de er kæmpe store og spiser løs af de poser fiskemad drengene fik ved indgangen. Der er fisk der er så store som Emil, de lignede en blanding mellem sæler og "havebassinfisk" de så faktisk lidt uhyggelige ud. Det hele var bygget så autentisk og så tilfældigt og med så meget charme.
Vi kommer hen til en bambushytte hvor der er udstillet skeletter, ved siden af skeletterne står en masse akvarier med skorpioner, krokodiller og sjove fisk.
Det er en Amerikansk dame og hendes thailandske mand der ejer parken, deres børn løber rundt som små jungle børn blandt dyrene, og jeg kan godt forstå at de har fundet lykken der.
Vi går videre igennem parken, der er en gris der lever det gode liv der, han trasker bare frit rundt over det hele og hygger sig. Han valgte faktisk at følge os gennem hele parken, og drenge faldt pladask for ham, og de ville gerne have ham med tilbage. Der gik også små søde kaniner rundt, gæs, høns og aber. Der kunne de bruge hele haven som de ville, sikke en god tilværelse de har. De mindede mig om en tegnefilm, sådan som de dyr gik rundt sammen. Det lignede sågar af og til at gæs, kanin og gris lige stod og "små snakkede lidt" set med fantasi briller på.
Når man gør alt ting på egen hånd uden guidet ture, så har man heller ikke en ide om hvad der venter? Og midt inde i parken, blandt smukke træer og flotte rødder der løfter sig op igennem skovbunden, er der en flod. Der bader nogle thailandske børn og det ser helt fantastisk ud.
Der er lianer man kan bruge, til at svinge sig i ud over vandet. Men der stod vi uden badetøj..!!! Så skulle der tænkes kreativt, for bade det skulle vi.! Det er ikke så tit jeg spørger min 6 årige søn, om jeg må låne hans badebukser og undertrøje. Jeg havde nemlig lang kjole på, og Anton havde badebukser på under sine shorts. Så mig i Antons badebukser og undertrøje. Anton fik Rumles shorts på, og til Rumle lavede vi et par badebukser af et tørklæde. Nu kunne vi alle bade, og det var helt fantastisk.
Vandet var helt klart og køligt, og det var ubeskriveligt dejligt at kaste sig i efter at have gået igennem den varme have. Pool og strand har nærmest badekars temperatur, så vi nød at mærke det kolde ferskvand køle os ned.
Der var store rødder omkring vandet, og det førte ned til et lille vandfald. Vi lagde os i strømmen og holdte fast i rødderne. Drengene hoppede oppe fra træerne ned i vandet, og svingede sig grinene i lianer og lod sig med høje grin falde i vandet.
Drengene ville slet ikke hjem fra den paradishave, og jeg forstår dem godt. Det var som en drøm, og de gik rundt og snakkede om at vi skulle købe sådan en park, så de hver dag kunne gå rundt med grisen, hilse på aberne, gæs, krokodiller, fisk, bade i den kølige flod og svinge sig i lianer til de får ondt i maven af grin.
De kiggede misundeligt på de små piger der bor der, og brugte turen i vores Tuk Tuk hjem på at drømme sig tilbage. Rumle drømte sig i bogstavligste forstand tilbage...
