lørdag den 8. marts 2014

Det er som en drøm


Idag har været en intet mindre end fantastisk dag, vi en tog longtailbåd ud til Buddha Island. 
Det er i sig selv en hyggelig oplevelse at sejle med longtailbåd, og drengene var iført redningsveste, vi selv har medbragt hjemmefra. De har kun, til voksne på båden, og jeg elsker bare tanken, om at vores børn også kan holde sig ovenvande hvis uheldet skulle ske (Og med min moderlige fantasi, så har jeg set scenariet for mig) 
Så med vind og vand i hovedet, sejlede vi afsted mod paradis. 
Det var paradis på jord, ja vi kan altså blive ved med at blive imponeret. Men billederne må tale for sig selv. 
Der er en masse aber der bor på øen, det var ret sjovt, at de bare gik rundt imellem os og klatrede rundt oppe i de smukke klipper. 
Fisk der svømmede, imellem os i de smukkeste farver. Det var som en drøm hvor man næsten må knibe sig i armen for at se om man drømmer... 
Og så er det guld værd at have 4 drenge med, der leger så godt sammen, og med helt nye eventyr at udforske så glider legen let.