Vi tog på Ao Nang strand idag, vi tænkte at det skulle bare være en almindelig strand dag. Hvor vi skulle nyde god underholdning, af alle de aber der bor på stranden og selfølgelig nyde bølgerne i denne varme. Men bedst som vi står der hvor de fleste aber holder til, der opdager vi at der går en slags Indiana Jones trappe op af bjerget.
Vi kunne simpelthen bestige bjerget, og få vores nysgerrighed stillet med hvad der mon er på den anden side?
Vi lavede en slynge til Rumle af min saron, så havde vi bundet Rumle fast i bedste babystil på maven. Mikkel blev pakkeæsel (som altid) og slæbte alle vores ting. Så gik turen ellers over bjerget, nøj, det var varmt og man fik trætte ben. Men sikke en udsigt der var, og det var den ultimative følelse af at være på eventyr, når vi gik der på de skæve trin, forbi aber der holdt til over alt og uden at vide hvad der var på den anden side?
Ned kom vi, og alle i god behold og der var den dejligste strand. Klippegrotter man kunne kravle ind i (hvis man turde) stranden var omgivet af klipper på alle sider.
Og vi kunne nu ikke lade være med at nyde udsigten til bjergene lidt ekstra, ved tanken om at vi, og vores seje små drenge havde gået over det.
På vej tilbage var der legesyge aber, særligt Mikkel og alt det han slæbte på var i deres interesse. De små unger kravlede op på ham når vi gik, og ville lege med alt fra tasker, stjæle sutter og pille ham i håret. Anton har ikke den fedeste kemi med de aber, rygtet må have spredt sig blandt aberne, om at han var lidt irriterende, første dag han syntes, han skulle lege med en abe?
Det her kan godt være en god opskrift på hvordan man imponere, og aktivere 4 små drenge på en onsdag.
Vo intet vover, intet vinder... Er så glad for vi fik den oplevelse idag, og at vi krydsede et bjerg til fods selvom der var små fødder med.
