onsdag den 9. juli 2014

"Hvorfor danser pigerne på baren?

Ja, I det her blog indlæg, er der ikke sparet på billederne, for hvordan beskriver man noget der skal opleves, for at mærke, at verden er noget af det smukkeste vi har. Når man pludselig er havnet et sted, hvor natur og mennesker tilsammen bliver en stemning, en skønhed og en helt unik oplevelse. 
Solen skinner og stranden er krid hvid. Vandet ligger stille og gør udsigten til noget man ser på et postkort, med sin turkise farve. Kæmpe runde bløde sten bugter sig op på stranden, nogle ligner figurer, og nogle ligner nærmest at de er smeltet oven på hinanden. Foran den blå himmel står palmer, nogle palmer ligger næsten ind over sandet. Gaderne er fyldt med hyggelige butikker, der er ingen døre ingen vinduer for her skinner solen. Duften af gadekøkkener og restauranter fylder gaderne.

Forestil jer lige, uden man ligger søvnsalvlende på sofaen derhjemme en efterårsdag, og drømmer om paradis, så går man her for real!!! Det eneste der mangler, er faktisk sofaen, for det føles som en drøm, og det er vildt svært ikke at gå og savle. 
En ting der er helt sikker her, det er at der altid er nye (og af og til mærkelige) oplevelser lige meget hvor vi går. Den ene dag skulle vi ud og spise på en lille hyggelig lokal restaurant. Et lille egern var faldet ud af reden, men han var heldigvis faldet ned det helt rigtige sted. Alle fire drenge stod klar, til at give ham alt den kærlighed de kunne, og så vist også frem til at beholde ham. Vi var også helt klar på at syntes han var sød, men nu er det sådan at vi har set flere egern her I Thailand, end vi tilsammen har set hele vores liv. Hver gang jeg har siddet og studeret de mange egern, har jeg funderet over hvor meget de egentlig ligner rotter. Det er bare sødere rotter, men den eneste forskel er, at det bare er pænere at have fyldigere hår (men det ved alle kvinder jo). Den er jo sød nok som baby, men det var Hitler sikkert også? (Eller var han?) Anton som elsker dyr så højt, han græder af glæde når han ser dem, han kunne så klart nok ikke forstå, hvorfor vi ikke ville have en gnaver I en bungalow? Det lyder som en meget lige til beslutning for os voksne, men nu kommer Anton jo fra en familie der I pattaya, fik reddet to skildpadder fra døden, og besluttede sig for at man godt kan backpack rejse med fire børn og to skildpadder. Så hvorfor ikke et egern? (RIP. De to skildpadder der døde alligevel) 

Anton er helt sagelig, når han er sammen med dyr.
Lykken kunne ikke være større end da han opdager, at hans følelser er gengældt. Det lille egern lå så sødt og sov I hans skød, og Antons øjne boblede af kærlighed når han så på den. Hvis han bare ser halvt så kærligt på en pige en dag, så vil jeg vove at påstå, hun er verdens heldigste kvinde. De store brune øjne og hans smilehuller, det er lykken at vågne op til (hun har bare at være sød, hvis hun skal have min Anton) Det kunne godt være vi skulle give ham et dyr en dag, sådan et rigtigt dyr! Han har pt haft vandrede pinde sammen med sine brødre, men jeg ved ikke engang om det er et ægte dyr? Det er ihvertfald billigt sluppet for os "her drenge der er to pinde, husk at give dem mad!" Vi må nok lige oppe os, og se om der findes pinde med pels og søde øjne? 
Egernet blev på restauranten, der bor det nu I en lomme på et forklæde, hos den søde gamle thai dame der arbejder der. Anton har fået lovning på, at vi tjekker om vi kan få pas til den, så den kan rejse med os til Cambodia (Som om!!!) 
Helt uden at tjekke en kalender så har vi også opdaget at der er sommerferie derhjemme, vi ser pludselig danskere! Vi stod sågar og snakkede med et par den ene dag, det var ikke nok ikke lige det bedste indtryk vi lige fik leveret. Jeg stod og snakkede iført bikini (det er det tøj man bruger her) da Rumle kommer hen mod os med et drille blik I øjnene, og der var noget om det, for imens jeg står der og fortæller med store armbevægelser om livet som backpacker, så høre jeg en lille to årig stemme der siger "Numse". Hmm det var så min numse han mente, for ned trak han mine bikinibukser.! Ej pjat det var da ikke pinligt... Nu plejer Rumle sådan set at være meget normal, men nej ikke det øjeblik. For da jeg endelig for normal kulør I ansigtet igen, så hører jeg en lille lyd af vand. Det var så Rumle der stod og tissede op af deres terrassehegn! Der havde jeg så glemt hvordan backpack livet er, og mine armbevægelser faldt også lidt imens jeg får mumlet "Sådan plejer han slet ikke at være, men det var skide hyggeligt (og pinligt) at snakke med jer, hils I Danmark!" 

Vi føler os også pludselig mere beskidte, efter der er kommet turister. Sådan nogle turister de går så åbenbart I bad, inden de går ud og spiser om aftenen! Vi kommer direkte fra eventyr iført badetøj, og anstændig som jeg nu engang er, så er jeg dækket af en sarong. Så sidder vi der indsmurt I sand, viharhaftdetsjovt hår, og lugter lidt af egern og eventyr. 
Det er vores hverdag at sidde ved gadekøkkener, så vores unger de løber rundt I gaden og leger, de kravler på den beskidte jord, og fjoller med thaier. Så sidder de andres børn så fint, og mere rene en vores børn har været tilsammen siden vi rejste fra Valby. 
Vores blik møder lige nogle danskeres, og vi nikker lige sådan anerkendene "Ja, det er vores børn dem der, der kravler rundt"  Man får lige sådan en lyst til at gå hen til og sige "Ja, vi har været her længe, så vi spiser ris med fingerne, de behøver ikke at være rene og her er hele verden deres legeplads". 
Vi har simpelthen mødt hele verdenskortet her på Koh Samui. Dem der bor I bungalow her hvor vi bor, dem har vi faktisk lært ret godt at kende. Vi kender dem åbenbart så godt, at vores nabo endda er begyndt at kommentere, hvis jeg ser træt ud om morgenen. Det er vildt hyggeligt, og vi har fået så mange spændene historier. Mennesker fra alle steder I verden falder vi I hyggelig snak med. Det giver noget helt utroligt at snakke med nye mennesker, der kommer helt andre steder fra. Lang tid efter vi har talt, kan jeg stadig gå og fundere over over samtalen, fordi de har så meget spændene og nyt at fortælle. De fortæller ting om deres land, oplevelser og deler noget af deres livshistorie med os. Der er så meget der gør en rig på sådan en rejse, og ændrer hele ens livsanskuelse. 
Drengene hygger sig helt vildt her, det er jo det rene paradis for børn at være frie I den her skønne verden. 
De får altså også oplevet en verden, de nok ikke helt normalt ville kende til I deres alder. Her leger vi nemlig "gæt kønnet" specialet her på Koh Samui er der nemlig mange shemales. Det opdagede drengene hurtigt, så nu er der gået leg I at gætte om det er en ægte kvinde. 
De spørger også om meget.

"Hvorfor danser pigerne på baren?" 
  " Hmm... Det er fordi at mænd godt kan lide damer, og når de kan kigge på dem, så køber de flere drinks."
 "Jeg syntes de ser grimme ud når de danser sådan" 
"Ja, så er du for lille til at drikke drinks min skat."

"Hvad er kondomer?"
 "Hmm... Det er sådan en slags regnfrakke til tissemanden, så man ikke laver babyer og bliver syg."
 "Kan man så bare løbe rundt udenfor med den I regnvejr?"
"Øhhh... Nej, det rimer på en dårlig ide." 

"Har ham der købt hende der, eller er de rigtige kærester?" 
"Hmm... Hun ser okay glad ud, så er de nok kærester."

"Hvorfor slås kattene når de vil lave babyer sammen, gjorde dig og far også det?" 
 "Hmmm....?" 


Vægge begrænser en, vinduer lukker lyset ind og døre giver os mulighed for at komme ud. Vi har nu rejst I fire måneder, og set hvad det gør ved børn, at der ikke er nogen begrænsninger. 
Det er simpelthen fantastisk at leve livet udenfor. Rumle får stadig lidt trodsalder kramper, men de er ved at aftage gevaldigt, for vi er virkelig tålmodige og urokkelige forældre på den konto. 
Så vi venter bare på han gider at rejse sig igen, og opdager at det ikke hjælper at kaste sig på jorden. 
Den slags er virkelig også bare meget federe at vente tålmodigt på, når man sidder på en strand istedet for at stå foran fakta en regnvejrsdag. Det kan virkelig anbefales med tropetrodsalder.
Jeg forstå godt hvorfor de har så mange børn I de varme lande, for det er ærligtalt tyve gange nemmere når man ikke er bag fire vægge. Børnene skal ikke aktiveres på samme måde som I Danmark, og det stiller nogle helt andre krav til forældrene. Frihed koster ingen penge, men det gør fire vægge. Jeg ville virkelig ønske at vi kunne tage det her liv med tilbage til Danmark. For nu har vi om noget opdaget hvilke begrænsninger vægge giver. Vi er nok ikke helt typerne "der er ikke noget der hedder dårligt vejr, der er dårlig påklædning"  til at vi ville evne at leve samme liv derhjemme. Omgivelserne her er også med til at legen bliver lidt sjovere, og elsker at have bikini på. Men alt det vi har lært, vil vi tage med os, og hvis vi får muligheden så kan vi måske kombinere et liv her, med et liv I Danmark?
Det er meget turistet her på Koh Samui, det er det mest charter agtige sted vi har været pt.
Men så går vi bare vores egne veje, så vi kan finde det bagved.
Vi hyggede rundt I krims krams butikker på vores vej, den slags butikker der har ALT. 
Vi besøgte en thaifamile I deres carport/hjem der viste de os deres søde lille flyvende egern. De var vildt søde, og fik da både lokket deres flyveegern frem til fremvisning, og rystet deres fede hamster ud af dens rør så drengene kunne se dem.
Så endte vi også inde I et syerske værksted. Vi gik sådan helt normalt forbi, da Anton spotter at der kattekillinger, pludselig begynder han at hulke og nærmest kravle ind I deres værksted. Han ligner lidt sådan en der har været strandet på en øde ø, og endelig efter seks varme tørke døgn finder en flod med rent vand. De andre drenge kan også lide katte, bare på sådan en lidt mere normal måde. Så inden de så sig om, så var der ikke kun kattekillinger I hele deres værksted men også børn. 

Det er bare en helt anden verden, hvor små børn sidder bag på scooterere uden nogen holder fast, man vader ind I folks hjem og alle smiler til vores fire dejlige unger. 
Vi har gået ture lige ind til solen gik ned og nydt de smukke omgivelser. I floden her, så vi en masse store varaner, det mindede os om vores skønne tid I pattaya. Der var varaner en del af vores hverdag, og det var helt hyggeligt at se dem igen. Så står man der og føler sig helt "hjemme" fordi man ser varaner. Ja, livet har virkelig ændret sig. 
Det der er vores liv nu, det er så langt fra det liv man kender. 
Strandene er lige så smukke her om aftenen, som de skønne aftenture langs stranden på koh Lanta. 
Nu kommer der lige lidt BILLEDESPAM (fordi her er så dejligt) 








Vi købte fiskestænger I Bangkok, for den nette sum af 35 kr pr stk. 
Det er et mega hit til småfolk, de råhygger, når de står der med farmand og fisker. 
Jeg står bare og mumler - pas nu på med de kroge! Imens jeg nyder synet af glade drenge. Vandet er så klart, så man kan se fiskene svømme efter krogen, vi har også fanget nogle (små) fisk. 
Ja, tænk sig.... Her er vi, lige her I paradis. Med snorkel og smukt vand der åbner op for en helt anden verden.
Hvis ikke lykken er når man finder sig selv med ens lille søns hånd I sin hånd, dykke rundt I det smukke hav og kigge på fisk på en mandag. Ja, så ved jeg ikke hvad lykke er? Det bobler af lykke I mig, når jeg kigger ud af dykkermasken og ser den lille hånd pege på fisk I vandet, og vi dykker afsted sammen. 

Man går altså hen og bliver helt sund af at bo her, og det er jo ret fedt for her er det alt det sunde mad der er det nemme og billige. 
Thaierne har et meget bedre helbred end danskere og med bare et kort blik rundt på alt fra gadekøkkener til restauranter så forstår man godt hvorfor. 
Vi gik tilbage og spiste der hvor egernet bor, for Antons skyld. Han savnede virkelig sin lille ven. Han var fluks tilbage I sit sagelige humør, og der sad han og gav den sutteflaske og lege med den.
Vi er begyndt at tage iPad med når vi går ud og spiser, for Rumle er en lille fyr, og han har virkelig svært ved at få spist når der sker så meget omkring ham. Man kunne jo gå glip af noget! Så nu sidder han I trance og ser tegnefilm på youtube, og imens får han tømt hele sin tallerken. 
Hvis I kigger på billedet under, så kan I se at det lille egern kravler rundt på ipad'en. 
De havde fanget et stort egern den ene dag da vi kom tilbage, det er den I ser I buret på billedet under. Den så vildt aggressiv ud, og hvis vi havde glemt hvorfor vi ikke ville beholde det lille nuttede egern, ja så blev vi da lige mindet om det. 
De mange egern kommer og stjæler mad I deres restaurant (lighed med rotter igen) så fanger de dem, kører dem væk, og så kommer de tilbage. 
Det bliver mørkt, sandet lyser stadig op på stranden. Jeg ligger lige nu på den tusmørke strand og skriver, palmerne står smukt over mig, når jeg ser ned af stranden er der de smukkeste lanterne der hænger ved alle strand restauranter i alle farver. Ud mod spidsen af kysten ser jeg lys på stranden, fordi der er liv langs hele kysten. Lanterne flyver op mod himmelen, og halvmånen lyser op bag lanternerne der forsvinder på himmelen og erstattes af nye. Her er helt roligt, kun lyden af det rolige vand kan jeg høre. Det her er et helt unik øjeblik Og et helt unikt sted. 

Jeg ved vi er eventyrlystne nok til at rejse videre, men lige her, lige dette øjeblik NU kunne jeg blive I forevevigt. Sætte tiden I stå og glemme alt vi skal nå. 

4 kommentarer:

  1. Hej! :)
    Jeg vil kort lægge en kommentar om, hvor inspirerende og spændende det er at kunne følge jeres søde families rejse i Asien! Jeg er SÅ imponeret over, hvordan I bare lever og rejser uden bekymringer - sådan ser det i hvert fald ud fra sidelinjen.
    Jeg håber sådan, at jeg også en dag selv får en mulighed ligesom jer for at kunne hive noget tid ud af kalenderen og bare tage væk fra det hele og nyde verden og hinanden :)
    Fortsat rigtig, rigtig god tur til jer alle og jeg glæder mig til at følge jer videre på jeres eventyr!
    Bedste rejse-hilsner,
    Ane

    SvarSlet
    Svar
    1. 😃 Tusind tak for de søde ord 😃 Det er altså SÅ dejligt at læse... Håber du en dag får tænk en kreativ løsning på hvordan sådan en rejse kan lykkedes for jer 🌴 Det er ihvertfald alt værd

      Slet
  2. Jeg blev ledt hertil af Bitte Bitte den anden anden, og har brug al min ledige tid på at læse alle dine indlæg igennem. Jeg er vildt betaget af at I har taget 1½ år ud af kalenderen for at rejse rundt uden de store planer. Det er så langt væk fra min personlighed, men jeg bliver mere og mere hooked på tanken.

    Hvor mange penge har I sat af til jeres tur? Og hvad gør i med hus og job imens?

    SvarSlet
    Svar
    1. Sejt du har nået dem alle igennem 😃 Fedt hvis du finder inspiration til bare at kaste dig ud I det, giv lige lyd hvis du gør ikk 😊 Det er det bedste EVER vi har gjort...
      Økonomisk ved vi ikke helt hvad det løber op I? Vi kommer hjem som boligløse, og skal finde ny bolig I valby når vi kommer hjem. Vi har vores job, vi arbejder begge med salg og marketing så vi vender hjem på fuldtid igen.

      Slet