Den eneste uden jetlag

Vi er endelig i Thailand, og Wow sikke da en god ide det her projekt rundrejse er (As if we tvivlede på det) Flyveturen gik godt, for ikke at sige unaturligt godt.
Jeg overgav mig dagen inden afrejse, og erkendte at nu gider jeg ikke de der flyskræksnerver mere. Børn bliver jo bange, for mig i den tilstand...! Så jeg ringede til lægen og sagde - I må eje noget i jeres kammer der indeholder så stærke medikamenter, at jeg syntes at det der med at flyve er en afslappende oplevelse! (For set i det brede perspektiv så må de have patienter, der har mere seriøse problemer end mig der skal dulmes)
Og hun gav mig 3 stk mirakel piller, jeg blev SÅ afslappet. Måske blev jeg for afslappet? Jeg var ihvertfald så søvnig, og afslappet at jeg glemte Rumle i vognen i parfumeshoppen i lufthavnen. Mikkel - Tina hvor har du gjort af Rumle? - øhh tænke tænke... (meget laaaangsomt) -Nåår ja, ham henter jeg lige.. Godt med en kvik far, der hurtigt opdagede at der manglede en. (Rumle havde heldigvis ikke opdaget at han var glemt, og han sad sødt i vognen og ventede) 

En anden ulempe var at vi skulle vente 4 timer i Oslo, prøv lige at sidde der uden at sove (Jeg skulle jo gemme min dyrebar træthed til flyet) Jeg ikke bare følte mig træt, jeg var mega træt... 

Fordelen var så at jeg var meget afslappet i flyet, hvis jeg ikke sov så sad jeg helt afslappet, og så kedelige film med børnene (det gjorde heller ikke noget de var kedelige)
Da vi landede i Phuket, var det åbenbart en så voldsomt landing, at selv Mikkel som elsker at flyve lige tænkte om flyet knækker midt over?  Han kigger bekymret til mig, som så lå savlende og sov med alle de sovende drengene. (Ja, der er virkeligt svært at være charmerende og dopet på en gang fandt jeg ud af) 

Folk i flyet må have tænkt, at Mikkel virkelig var godt og grundigt under tøflen
- Mikkel, Rumle skal have skiftet ble igen, og jeg orker det ikke... 

Jeg kunne jo ikke gå rundt med et skilt hvor der stod - Dopet men ikke junkie! 

Så når mit søvnige hoved, gjorde sig tanker om mine omgivelser, så var jeg egentligt glad for jeg aldrig ser dem igen (måske?) 

Jeg lagde endda øre til Antons fantastiske fantasi - Moar hvad hvis flyet falder ned? Moar der er jo nogen gange fly der styrter..! - Moar prøv at tænk på hvor langt der er ned, hvis flyet går i stykker..! Men der sad jeg som den ansvarlige dopet mor, og svarede uden skælven i stemmen - Bare rolig Anton du kunne ikke være et mere sikkert sted, den slags sker ikke! (Og jeg tror at jeg virkelig mente det?)

Det var egentligt lidt spændene at se at en pille kan manipulere en sådan, da jeg kun tidligere har erfaring med multivitaminer og panodiler, og de har altså ikke været et blogindlæg værd... 

Jeg er nu også den eneste i familien der ikke har jetlag og sover nu, for sovet det fik jeg da! Tak doktor...