Næste kapitel - Eventyr

Der var engang en der sagde til mig - lev det liv der giver dig smil på læben, når du engang ser tilbage på det. 

Jeg kender ikke den vej vi skal nu, men følger bare drømmen. Vi pakker Valby i kasser og det føles godt, for jeg ved vi pakker det op igen, og til trods for at der i hver en kasse er både skønne minder og del af os. Så mærker jeg at livet ikke er i de kasser, men i det liv vi har skabt. På rejsen tager vi 2 rygsække med, det næste lange stykke tid handler det ikke om gamle minder, men om at leve livet lige NU. 

Eventyret er allerede startet, når jeg ser på drenges smil og glæden i deres stemme over det eventyr vi skal på, så ved jeg at det er det rigtige valg. For måske ved de ikke helt hvad det vil sige at rejse rundt, men så længe vi evner at smitte vores ubekymrede glæde til dem, så er vi på rette vej til en fælles drøm. Det er en stor beslutning og det kræver meget, men når man smiler og glædes så er vejen dertil en del af eventyret. 

Vi har i 14 dage boet i flytterod, værelserne er ved at være tomme. Men i børnehøjde er tomme værelser som en drøm (når de fyldes med balloner) Og lige præsis de tomme værelser beskriver det jeg føler nu, det er ikke et spørgsmål om hvad du har i livet men om hvad du fylder i det. 

Jeg glæder mig til at rejse rundt og vise drengene verden, en verden de slet ikke kender, vise dem smukkere steder end de drømmer om, udvide deres horisont, fylde deres rum med en verden hvor drømme bliver fulgt og vise dem at eventyr kan være virkelige hvis man tør følge drømmen. 

Ballon hygge