For år tilbage var vi på ferie i Italien, Mikkel og drengene gik og grinede, jeg stod med min store mave der gemte på lille Rumle i uge 37 af graviditeten. Jeg finder en gajol pakke frem, og inde i den står der - Det største øjeblik i livet er NU man opdager det bare ofte for sent.
Jeg kunne ikke være mere enig, vi har altid så travlt, med at glæde os til noget i fremtiden, at vi glemmer at nyde øjeblikket nu. Og der stod jeg, og nussede min mave, og så på min familie grine i de smukke omgivelser og gemte ordsproget fra gajolpakken lommen.
Min far blev syg, og da han døde efter lang tids sygdom gik det op for mig at jeg ikke havde nydt nuet nok med ham, jeg havde været ked af at han var syg. Min fars tilstand blev gradvist værre, og hver gang hans tilstand blev værre sagde jeg til mig selv "så skulle jeg jo have nydt øjeblikket med ham før, det var jo ikke så slemt som nu".
Som HC. Andersen så smukt har skrevet det i historien om grantræet, så er det øjeblik vi oplever nu, det bedste, og det kommer aldrig tilbage.
Selv de små øjeblikke bliver store hvis vi sætter pris på dem.
Til minde om min far, og for at blive mindet om at nyde nuet så fik jeg lavet en wallsticker til vores hus med skriften på, den pillede vi ned da vi flyttede.
Nu har Mikkel fået det skrevet på armen, det står på thailandsk, til minde om vores eventyr her på rejsen, hvor det er svært ikke at nyde hvert øjeblik, og til minde om at nuet er det vigtigste øjeblik vi har.
De små spiraler der omgiver den, betyder held på thai.
Efter Mikkel fik lavet tatoveringen, var der tid til at nyde nuet med en skøn omgang thaimassage og hygge ved vores nyindkøbte grill. Jeg må næsten knibe mig i armen, for at vide mig sikker på at det ikke bare er en drøm.
Lyden af aftenbønnen fra moskeen synges ud over byen i mens vi ser på ilden fra grillen, jeg forstår ikke hvad der bliver sunget, og jeg er ikke muslim.
Men lyden fra moskeen har en helt særlig virkning på mig, jeg bliver helt saglig og ser omkring mig, og sætter pris på hvad jeg har, og hvad jeg oplever med min dejlige familie.
Hvis vi kunne tage det bedste fra alle religioner, og gøre til en fælles vej, så ville aftenbønnen der synges ud over byen fra moskeen stå på min ønskeliste. 