Hvor er russerne?

Vi har hjemmefra hørt om russerne der har indtaget Thailand, og ikke mindst fra turister, som vi har stået ved siden af for længe og er faldet i snak med. I følge rygtet skulle de have indtaget Thailand, med deres larm og store bevægelser...? Men så meget kan de altså ikke larme, for vi har ikke bemærket det. 

Måske er de der? Jeg aner det ikke og aner ikke hvordan jeg skulle finde ud af det? 

Når vi er på stranden med drengene, så kunne der være borgerkrig og atomprøvesprængninger under nabo parasollen, uden vi ville have en jordisk chance for at opdage det. 

Vi ankommer til stranden med 4 raketter, de små raketter er alle i potiential druknefare, en jagter aber, nogen har virkelig svært ved at huske hvor navlen sidder, når legen går igang i vandet, og den mindste har ingen ide om at der er noget der hedder "blive væk". 

Så er der selfølgelig også alt det de har på hjertet, og det er slet ikke småting (det kan så til tider diskuteres om det er interessante ting) men vi forældre skal jo selfølgelig evne at besvare hvert et spørgsmål, i mens vi i bedste livredderstil holder styr på tropperne vi medbragte. Og vi evner det, sidder på stranden og tror faktisk at vi slapper af. Vi besvarer de interessante spørgsmål som - hvad vil du helst mor brække et ben eller vinde en million? (Barnet venter selfølgelig i spænding på mit svar) alt i mens vi lige trækker Rumle tilbage i bleen, og holder udsyn ud over de afkom af badedyr, vi har til at plaske rundt i vandet. 

Der sidder vi så, uden en jordisk chance for at opdage om der trisser nogle forvilderede russere rundt iblandt vores livlige afkom.?
Og det har bestemt sine fordele at medbringe sit helt eget slaraffenland, jeg tror faktisk aldrig Mikkel og jeg har kedet os på stranden. For med job som livredder, nanny, arkitekt i sandslotte, "Goggle-parents" der kan svare på alt, funny-badedyr (der selfølgelig selv har en gennemsnitsalder på 10 år når vi forældre rammer vandet) konfliktmælger, motivator og førstehjælper. Så er der slet ikke tid til at falde i staver...

Når vi så spendere noget tid ved pool istedet for strand, så har vi den sjovt nok for os selv. Lige når vi ankommer til poolen, så ligger der altid noget der ligner fossiler på liggestolene. De ser nærmest livløse ud af bare afslapning, indtil vi hopper i vandet... Så vågner de ellers op fra deres afslapningkoma og hørertelefonerne triller ud af deres øre, de indser at poolen nu er gået fra wellness til badedyrs-mekka. Vi er måske i deres øjne en slags russere? 

(vi er i hvert fald den eneste børnefamilie der bor her)

Og når vi er ved den pool med vores baderinge og flydere så bliver der leget, vi kan endda lave bølger i en pool. Det er ligefrem tilfredsstillende at vælte sine børn af badedyr, og kaste dem gemmen luften velvidende at de lander blødt i vandet. (En hvis form for afreaktion efter at tilbringe 24 timer i døgnet sammen) Og de elsker det og vi elsker det...

Vi er måske noget der minder om - The russian Rosendahls...