Vi er havnet i en af verdens små oaser, ca. 200 km øst for Bangkok.
Bang pakon floden løber lige forbi huset, og udsigten er ubeskrivelig.
En udsigt vi skal nyde i 3-4 dage.
Art har simpelthen et paradis her, hvor vi oplever en verden vi ikke har oplevet før (Ja, det skriver jeg efterhånden tit, men det er også helt nye sider af Thailand vi møder hele tiden)
Det eneste "ikke afslappende" her er at vi skal holde øje med Rumle hele tiden, vi har virkelig respekt for vand og børn, og når vi er ved en flod der ligger forenden af haven, så hedder det konstant øjne på Rumle.
Vi kører vildt godt teamwork, når det kommer til at holde øje med sådanne små størrelser, men vi har efterhånden også en del erfaring.
Så hver af hans små gøremål, og færden for dagen bliver nøje overvåget.
De store må heller ikke gå ned på badebroen uden en voksen, de kan så heldigvis, forstå hvad vi siger (ellers ville vi have pænt travlt)
Der er så smukt både ude og inde, det er så sjovt at få lov til at opleve denne luksus.
Jeg forstår godt hvorfor de rige har nanny, for man vil jo slet ikke stå ud af sengen når der er sådan smuk en udsigt, eller rejse sig fra hængekøjen når man ligger der i skyggen, og ser ud over floden.
Hvis jeg var så rig, at jeg ejede dette, så ville jeg slet ikke have tid til at have så mange børn. Det kræver jo virkelig meget tid til afslapning at nyde det hele.
Der er jo også båden, som jeg skulle ligge i et par timer om dagen, og læse en god bog i.
Mit staff lavede mad, og gjorde rent (for det ville jeg heller ikke have tid til)
Jeg ville faktisk få afslapnings stress, for der er så mange steder/oaser man kan vælge imellem. Så ville jeg også miste min rigdom, for hvornår skulle jeg arbejde? Der er jo også vandski og kajakker!!!
Nej, så er det nok bedre at være fyldt op med børn, og nyde de små stunder, hvor vi kaster os ned i nydelse, lige indtil vi løber efter Rumle.
Vi sejler ude på floden i kajakker, der er to styks. En vi alle kan sidde i, og så en hvor der kan sidde en person. Drengene får på skift lov til selv at sejle i den ene.
De lyser af stolthed med årene i hånden, og de ser fantastisk søde ud, her på en stille flod, på den anden side af kloden, langt væk fra stress og travlhed.
Vi sejler ned af små "sideveje" på floden, og kigger på alle de primitive små charmerende huse, der ligger langs flodbredden. Der er fugle der synger, og fisk springer op af vandet.
Der bor også delfiner her i floden, vi har dog ikke endnu haft held til at se en.
Det der kajak sejleri det er fundstændig fantastisk, og vi bliver simpelthen nød til at eje sådan et par stykker selv.
Vi hopper i floden fra badebroen, jeg er virkelig glad for, at vi var på forkant og havde købt redningsveste, til børnene i rette størrelser hjemmefra. De er guld værd nu, floden er grumset, og vi kan ikke bunde. Vi ville slet ikke kunne nyde det hele her uden de veste, de havde ikke fået lov til at bade her kun iført armvinger eller andet tvivlsomt badeudstyr.
Med redningsveste der har klaret topscorer i alle test, kan vi slappe af, og vide at de er over overfladen, ellers kommer vi efter ham Helly (Hansen)
De har også været uundværlige på seljturene i speedbåden, jeg har aldrig været den store sejler, men det er helt klart noget vi skal meget mere hernede, for vi elsker det.
Jeg ved egentligt ikke hvorfor jeg altid har været sådan en landkrappe?
Det er jo helt ubeskriveligt dejligt at sejle afsted op ad floden, i fuld fart i speedbåd, eller sejle stille afsted i kajak.
Det er sådan lidt creepy at hoppe ned i vandet i floden, når man Intet kan se. Jeg har samlet mod til det et par gange når varmen blev for uudholdelig. Men man (voksne) får virkelig noier på over hvad der er af fisk (og ikke fisk) i den flod, og vi må hoppe i i fuld tillid, til thai'er der siger at den er helt fin at bade i, uden monster fisk, eller andet vanddyr af klamt udseende.
Når Rumle slapper af, så slapper vi også af. Heldigvis fik vi optaget nogle familie videoer inden vi tog afsted, og Rumle ser dem rigtig meget igen og igen og igen...
Rumles yndlings video er lige en hvor han slås med onkel, farfar servere lagkage til Antons fødselsdag, og en hvor mormor læser en hestebog.
Der er tre årstider i Thailand, der er varmt, mega varmt og "hjælp jeg brænder" varmt. Alligevel på en dag hvor vi næsten ikke kan trække vejret for varme, så sidder Anton og Rumle og nyder en varm kop te! Jeg svedte bare ved at lave den, faktisk bare ved tanken om at lave den... Antons børnehave (slaraffenland) har en rigtig hyggelig tradition, med at sidde helt roligt og drikke te. Jeg tror bare, at Anton forbinder det med ro og hygge, så det gør slet ikke noget at det er 40 grader varmt, når han drikker den.
Rumle drikker den bare fordi han ikke ville gå glip af noget spænde, og hvad er mere spændene end at få et glas der er fyldt med væske, hvor der oven i købet er en pose med en snor i, så man kan dryppe det ud på bordet... Det giver jo mønster og små floder på bordet!!!! Thats cool...
Når man går bag en 2-årig en hel dag og vogter, så går det op for en hvor travlt han egetligt har! Der bamser der skal styr på, den slags ordner ikke sig selv. Der skal hældes ting ud, og fyldes ting i. Der skal trykkes på dimsedutter (vigtige dimsedutter selvfølgelig) Der skal kravles rundt, og leges missekat, det er et must dagen ville ikke være det samme uden.
Der skal også jokkes på noget som storebrødrene leger med, for hvis man ikke kan være med i legen, så kan man jo på den måde invitere sig selv, og faktisk være den der får største opmærksomhed. Win win...
Det er sjovt at prøve at bo ved en flod, og i en del af Thailand hvor der ikke er turister.
Det hele er så autentisk her, og vi ser en del af landet, som jeg slet ikke ville være foruden at opleve.
Det mærkes også på priserne her at vi er langt væk fra turister. En annanas her koster ca 30 øre (Say what!!) jeps, billigt ikk... I turistbyer der skal man altså punge ud med 3 kr...
Vi inviterede Arts right hand man ud og spise (han er så sød) Vi alle spiste en dejlig hovedret og fik drikkelse, det blev 70 kr for os alle 7.
Art skulle afsted videre den dag vi ankom, så vi har desværre ikke fået set så meget til ham. Det må vi indhente på et senere tidspunkt her på turen.
Så vi var glade for at have Arts right hand man, til at vise os rundt. Det var så fedt for han kan ikke engelsk, og alligevel har vi snakket, så meget med ham. Vi har brugt oversætter på iPhone, og vi har brugt kreativ tegnesprog osv... Og vi har lært en masse ord, af ham på thai. Men det fede er at når han har kørt os rundt, har vi grint sammen, så vi alle sad med smil oppe til begge øre, trods sprog barriere. Det lykkedes hver gang at få hinanden til at forstå, det vi ville sige, og når der var misforståelser så grinte vi vare endnu mere.
Ren hygge med thai takeaway og den der afslapning med udsigt...
Arts staff servede en stor smagtevirkeligtgodtfisk for os, den er stor, og de vejer op til 10 kg! Og ved i hvor de fangede den?!? I den flod vi har hoppet i (der høres pige skrig) ja, den og alle dens fætre, brødre, kusiner, onkler og gravide koner svømmer rundt der, hvor jeg samlede mod til at hoppe i, nu skal jeg altså ikke i floden mere.! For nok er den stor, men den ser også sur og ond ud (men okay hvem ville ikke se sådan ud, hvis ens sidste ansigtsudtryk var på en fiskekrog)
Den lille lysende plet er en ildflue, ja en ægte indflue. Jeg er jo nærmest vokset op i den tro, at ildfluer kun gjorde sig i Disney film. Men ak nej, her flyver de lige foran os.
Det er faktisk noget af det mest fasinerende jeg har set, for det er første gang jeg ser dem. De er smukke, de minder mig om eventyr, og her flyver de foran os lige her på vores eventyr.
Rumle har taget en ildflue med i seng, og jeg kan slet ikke beskrive hvor sødt det så ud, da han lå der og sov, og i hans lille hånd lå der i mørket en lille ildflue og lyste.
Ja, eventyr findes virkeligt og lige i vores hule hånd.
