Det var heller ikke det, der var på ønskeseddelen, da vi ventede vores første barn - ih hvor hyggeligt...vi skal være mor, far og baby, så skal vi i bonbonland, Tivoli og til Cambodja
Men nu kom dagen så, hvor vi så skulle et smut til Cambodja, med ikke bare et, men med fire børn.
Vi skulle på visarun, vi har visum her til Thailand på 6 mdr af gangen, men til trods for vi har det, så skal vi alligevel forlade landet hver anden måned, og gå over grænsen for at gå tilbage igen (jeps, belastende)
Det er jo fedt nok, hvis vi er i nærheden af et land, som vi kan opholde os i, i en længere tid med hvilepuls, for så får vi en oplevelse ud af de visarun.
Tja... Vi fik da også en oplevelse ud af det her visarun, bare en lidt mere aktion agtig oplevelse.
Da vi befinder os omkring Bangkok, så det er nemmest at køre til Cambodja.
Det krævede altså lige et opkald til den Thailandske ambassade i Danmark, hvor vi ligesom gerne lige ville have grønt lys for vores visit, før vi tog den beslutning.
Deres besked var, at det kunne vi trygt gøre, og at der er mange turister på visarun der hver dag.
Det lød jo meget godt, så med ambassaden i hånden, kørte vi ikke over for rødt, men stod nu med et grønt lys.
Jamen så går turen jo til Cambodja, en tur på ca 3-4 timer, ikke pga antal kilometer, men på grund af de thailandske veje, det er som at køre på asfalt dagen efter meteor regn.
Da vi begynder at nærme os grænsen til Cambodja, er det ikke til at tage fejl af, alt ser anderledes ud.
Det lignede lidt noget fra en film, et krigsområde fyldt med corrupte mennesker.
Der var lange kæmpe enorme felttelte, og barakker hvori der var boder. Hver anden af dem solgte militærtøj, og tilbehør.
De var opstillet I lange rækker, og det vrimlede med den slags mennesker, der gjorde at vi ikke et øjeblik, var i tvivl om at det ikke var der, vi skulle shoppe lidt rundt.
De kørte på gamle knallerter, hvor der var bambustrækvogne hægtet på, de var fyldt op med alverdens ting, og de kørte rundt, på de tørre støvede veje.
Folk var klædt på med hatte, der dækkede deres ansigter, og sandet lagde et støvet lag på alt omkringliggende.
Ja, det var som sagt som taget ud af en film.
Vi kørte hen mod grænsen og parkerede bilen, Arts right hand man kunne ikke gå med os over grænsen, så han skulle vente på os i Thailand.
Vi steg ud af bilen, og inden vi så os om, var vi omringet af mænd, der ville sælge et visum til os - Næh hvor pænt af alle de civile mænd, at de sådan kan, og vil lave et visum til Cambodja til os!
Alligevel, fordi vi nu engang har gjort vores hjemmearbejde, og set aktionfilm og sågar thrillere, så vi valgte at sige nej tak til deres storslået tilbud.
Pludselig blev ambassadens grønne lys, til i vores øjne et "taxa-grønt" lys, hvor det var lige på nippen, til at være dum-smart at køre over.
Arts right hand man -No good People, back in The Car. Vi satte os tilbage i bilen, da de ikke forstod et nej, de forstod det faktisk så lidt, at de valgte at køre efter os på deres scootere.
Vi fik rystet dem af os på en stor vej med scootere, biler og lastbiler over alt.!
Det her var ikke lige planen for vores visarun, og heller ikke lige det billede vi havde af visarun! Vi besluttede os for at holde aktion pause, og kørte ind på en restaurant for at spise frokost. Da vi satte os ned, ringede vi til den danske ambassade I Thailand. Vi fortalte dem om oplevelsen, og at de havde fulgt efter os.
På ambassaden fortalte de, at de er ganske harmløse, men de er meget påtrængende, vi skulle ikke ikke være bange for dem.
Vi fik hygget med frokost, og fik pulsen ned igen (eller nogen gjorde)
Anton besluttede sig for at det var på tide, at Rumle smagte chili. Ja, sådan er det at være lillebror x3
Jeg tror egentligt ikke han fik noget i munden, men lidt entertainer er man vel altid.
Vi var noget mere hardcore, da vi kørte tilbage dertil efter maden, det var rart at have talt med ambassaden.
På vej tilbage til grænseovergangen, kørte vi ind på den cambodjanske konsulat (som sjovt nok lige ligger ved grænsen) og fik lavet visum til Cambodja (så havde vi det inden vi gik derover) Vi ville bruge mindst tid muligt I Cambodja. De har så set deres snit til at tjene penge, så vi skulle købe 3 måneders visum, til os alle seks for at være der en time... Hmm fuskere...?
Med visum i hånden steg vi ud af bilen, endnu en gang ved grænsen. Denne gang tror jeg de kunne mærke, at vi var iskolde, og selvsikre når vi sagde nej til deres hjemmelavet visum. Vi gik lige forbi dem alle, og de opgav hurtigt at sælge os noget.
Det var en jungle af indgange og udgange, tjek ind og tjek ud...
Vi gik i kogene varme, og prøvede at finde hoved, og hale i hvor vi skulle gå hen?
Først skulle vi tjekke ud af Thailand, og Gud forbyde at gøre det, når man er så stor en familie! Vi skulle udfylde et hav af papirer, og 6 stk hver gang!!! Så ellers stå i kø, med de mange andre der er på visarun. Efter vi endelig når til skranken finder vi ud af, at der er mere der skal udfyldes! Vi skulle aflevere fingeraftryk, og der skulle tages billeder.
Jeg følte mig seriøst kriminel! Selv det danske politi, kan jeg få pulsen op over.
Jeg føler mig altid halv kriminel, hvis jeg køre i Valbys gader, med en patruljevogn i røven. Pludselig føles det om at jeg har så mange stoffer i bilen, at selv en mexicansk mafiaboss ville tabe cigaren i bare forbløffelse, et våbenlager der ville få al-Qaeda til at virke som små fisk i vandet, og så mange stjålne pengesedler bagagerummet, at jeg kunne mørklægge Valby i pengesedler, hvis mit baggerum sprang op! Og der sidder jeg med sutter, bleer og køre stille og roligt.
Når der så står thailandsk og cambodjansk politi, og tager fingeraftryk og billede af mig, så bliver der pludselig lidt varmere i lokalet... Pyhh ville gerne bare videre og ud, jeg har alt for meget fantasi til at være der.
Mange af politibetjentene havde masker for munden, så jeg kunne ikke se, om de var i anholdelses humør!
Endeligt ude af "tjekudfrathailand" så skulle vi videre mod tjek ind i Cambodja. Deres gader inde i landet var beskidte, jeg kunne ikke tage billeder (desværre) jeg turde simpelthen ikke.
Der var floder, hvor man ikke kunne se vandet på grund af skrald, der stod mænd i klynger over alt, og der var skumle lokaler, hvor der sad mænd ved borde, som i en film, hvor alt det korrupte foregår. Der var politi I gaderne der gerne ville stemple vores visum......... mod et lille venskabeligt beløb naturligvis.
Støvet blev hvirvlet rundt, og jeg var fascineret over denne verden, samtidig med at jeg bare ville ud, og tilbage til Thailand så hurtigt som muligt.
Vi tjekkede ind i Cambodja, lang kø, papir der skulle udfyldes, og kun med blæsere til at køle os ned. I Cambodja var det dog ikke nær så skræmmende, at få taget billede og fingeraftryk, for de var så imponeret, over mikkels mandighed, fordi han havde leveret hele 4 drenge. Ohh you strong man, many boys... Latter, smil og fascination, over hvad en dansk mand ellers kan levere (ja, jeg er jo bare rugemaskine - fnys)
Det var med lettelse at vi gik mod indgangen - kingdom of Thailand.
Jeg tog lige de sidste billeder på nethinden, af dette skræmmende, men facinerende land.
Vi skulle tjekke ind i Thailand, og på ny udfylde en masse papir. Trætte, udkørte af varme, og oplevelser gik vi endelig på thailandsk grund igen, smilets land...
