Dette skulle være en helt almindelig stille hygge dag, ved vores tårnhøje hus.
Men hov, der findes jo ikke helt almindelige dage i eventyr!
Havde vi lige glemt, at vi er midt i et eventyr?
Den slags historier hvor der sker overnaturlige og unaturlige ting, der dukker mærkelige skabninger op ud af det blå, kontraster, lykke og tristhed, i en verden hvor solen skinner smukkere end nogensinde før, efter lyn og torden har rystet alt.
Vi lunter ned mod poolen, og passere en lille bro, der strækker sig fra hotel til pool.
Under broen løber en å, vi har aldrig rigtig stoppet op og kigget på åen, men idag skulle blive anderledes, for pludselig ser vi store bevægelser i åen, da vi passere den!
Bevægelser der gav bølger, og en kæmpe stor skygge under vandet.
Da bevægelserne når bredden, træder en to meter lang varan op af vandet! Den er gigantisk, og vi står helt mundlamme. Vi havde aldrig forventet at se sådan en her, lige midt i storbyen, og lige ved vores pool.
Billedet jeg fik er desværre ikke så godt, men i ser den kravle op lige bag busken.
Tænk sig, at vi ikke før havde stoppet op, og kigget på den å!
Det var som at blive tryllet ind i en helt anden verden, for jo længere tid vi kigger, jo flere kæmpe varaner kommer til syne. Nogen svømmer med hovedet op af vandet, som de billeder vi kender fra loch Ness uhyret, og andre går rundt med stor langsomme bevægelser, inde mellem det beskedne buskads der er mellem åen og stranden.
Det var ikke sidste gang denne dag vi stod i stilhed, og betragtede det helt forunderlige liv der var i åen, og jo mere stille vi stod, jo mere liv dukkede der op, både på land og i vand.
Glade og begejstret går vi ned til poolen, og hygger med leg og plask.
Solen skinner over os, men ude i horisonten kan vi se, at der er store skyer på vej imod os. Det er som en stor tunnel af uvejr der er om os, og lyset rammer kun lige over os.
Med et kommer der pludselig de højeste brag, som bygninger der falder sammen, og et ekko ud over landet. Vi ser op mod himmelen, hele vejen rundt om os, er vi omringet at gigantiske uvejr.
Nogen tog det mere afslappet end andre, men vi måtte ud og se og opleve det.
Så begynder det at små regne i mens vi bader, men vi har stadig det smukke, og lidt skræmmende uvejr på afstand.
Vi går ned på stranden og kigger ud over havet, og aldrig før har vi set så smukt og facinerende et uvejr. Lynene slår ned i havet, og lydene derfra bliver mere og mere ekstreme, alt i mens lys bliver til mørke her midt på dagen.
Da uvejret kommer tæt på, løber vi op på vores balkon i sikkerhed for lyn, og betragter uvejret ud over havet.
Lydene fra tordenen var lange og høje brag, efterfulgt af de høje smæld det gav når lynet slog ned. Drengene stod helt fascineret, og betragtede uvejret, og pudsigt nok så syntes ingen af dem at det var skræmmende, de var bare lige så betaget af det som os.
Vi kunne tage vores hænder ud, og gribe de store regndråber.
På deres vej ned fra himmelen, har de formet sig som runde kugler af vand. Regndråbernes størrelse kommer også til syne når de rammer jorden, for der gik ikke længe før der på tage, og på jord løb små floder af vand, der skabete en tæt tåge af damp, når det ramte den varme jord.
Dag blev til nat på et øjeblik, og pludselig blev nat til dag, da de sorte skyer på et øjeblik trak sig væk.
Det var som om vi kun lige blinkede med øjene, og så skinnende solen på alt. Dugvåde planter skinnende nu endnu smukkere end før, og vandet fordampede i samme fart som det var faldet ned.
Så var det godt vi stadig var i badetøj, for lige som solen kom frem, så løb vi ned til vores pool, og fortsatte sjov og leg.
Vandet er mit yndlings lege sted med børn, jeg glemmer alt omkring mig, selv min egen alder, og bliver så grebet af at blive jagtet og fange hinanden i vandet, to mod to der kæmper om en luftmadras, være Rumles hest, eller bare kaste hinanden rundt, indtil vi ikke magter at sluge mere vand.
Og ødelagt af mennesker!
Sandet er dejlig blødt, der står smukke palmer, og det stille vand spejler sig smukt, når man ser udsigten ud over horisonten, hvor de omkring liggede øer vidner om et paradis.
Det kunne have været paradis.
Men det har vi, os mennesker desværre sørget for det ikke er!
Hver gang du ser noget smukt, så falder du over skrald, og hver gang du vil kigge bag ved, så ser du skrald.
Dermed sagt jeg smider kun det der er lavet af træ (ispind) og jeg rydder altid op efter mig og efterlader ikke skrald.
Det her kunne have været et stykke paradis, hvis der ikke var lagt skrald under de smukkeste træer, og koreller ikke var nød til at vokse på skrald.
Efter at have set så mange fantastiske strande her i Thailand, så kigger jeg rundt her og bliver helt trist.
Madpapir der stadig har råddent kød i, ligger i bølgegang i vandkanten.
Deres boder og restauranter her langs stranden er lavet af pap, hullede presenninger, bambus og blik. De lappet sammen på kreative måder.
Det kunne godt have fremstået charmerende, hvis der ikke havde ligget skrald hele vejen rundt om og bag ved.
Der er høns der går frit ved alle restaurenterne, bag ved, foran og under bordene hvor vi spiser. De efterlader i den tunge varme, en stærk lugt af hønsegård hvis man går tæt på. Hjemløse hunde løber rundt over alt på stranden. Nogen løber rundt i store grupper, og andre sidder og bider, og klør i deres åbne og betændte sår.
Der er dem ligger lige i varmen, og kigger på en med et bedrøvet, og opgivende blik, der afspejler et liv uden forventninger til hverken verden, eller dem der går forbi ham.
Der løber en flod af snavset vand fra byen, igennem det flotte sand og lige ud i havet.
På afstand ser det flot ud, men jo tættere man kommer på, jo mere kan man lugte vandet, og se skummet der danner sig på overfladen.
Noget skrald er kastet i store bunker rundt omkring, og andet er sat pænt, af en ligeglad turist der alligevel tager hjem fjorten dage efter.
Det er en verden her, uden tanke på næste generation. Langt væk fra Thailands paradis, og så alligevel så tæt på.
For under alt skraldet gemmer der sig et paradis, der skinner igennem lige meget hvor mange sten vi lægger, og hvor lidt vi passer på det omkring os.
Og hvem ved, måske er der en hund der bliver nusset imorgen, og den næste der nyder en dag på stranden, ser sig omkring, og samler sit affald op.
Solen går ned over Pattaya og dagen har været både spændene, sjov, lærerig og et trist indblik den verden vi skaber i paradis. Drengene er lige så påvirket af at se et paradis blive ødelagt som vi er, og vi taler meget om hvor vigtigt det er at passe på jorden. Det er et emne vi alle taler om, men nogen gange så forstår man det først rigtigt når man står i det, særligt hvis man er 6 år og skrald og koreller ikke afbryder Disney sjov. Drengene ser en verden her, som de kan lære så meget af, og jeg ønsker og tror at dette her er med til at gøre dem til klogere, stærkere og i sidste ende gode mennesker med et bredt livssyn, et åbent sind, både for andre mennesker, men også for verden og dens forskelligheder. Frem for alt troen på vi kan ændre, hvis vi løfter i flok kan vi gøre en forskel, og vi kan opnå vores drømme når vi tør leve livet. For alt er muligt når man ønsker det nok, og bag hvert et blik vi møder gemmer der sig en historie. De folk vi møder på vores rejse de deler deres historie med os, og vi bliver rigere mennesker med forståelse om landet vi er i, og også de folk der bor langt væk fra den verden vi kender.
Vi fylder Drengenes livskuffert, og hver dag ser vi dem vokse, og åbne deres kuffert for at bruge de nyttige ord, syn, oplevelser og den forståelse for alt hvad der omgiver os, til en del af deres livssyn og udvikling.
Pattaya er så langt fra det eksotiske paradis, vi ellers møder på vores rejse rundt her i Thailand. Vi rejser for at se det hele, vi lærer hver dag, og vi glæder os til endnu en dag imorgen, hvor vi får udforsket denne store by, og alt det omkring der venter på os.
Af Tina Ørsted Rosendahl
Du kan få alle de nye blogindlæg, ved at like facebook siden verden som legeplads blog.
